Vores besøg på Philippe's Gæstehus
|
|
Vores besøg på Philippe's Gæstehus |
|
Philippe kom for at møde os på parkeringspladsen og hjalp os med at bære vores bagage op til Gæstehuset. Han viste os til vores værelser og insisterede på at tilbyde os en lækker middag.
Vi var blevet fortalt, at Philippe var "meget høj", og det var ikke en overdrivelse! Den gode nyhed er, at han har charme og en graciøs måde, der passer til hans imponerende stature.
Philippe er en interessant mand, meget åndelig og altid i godt humør. Som værter selv var Judy og jeg betagede af at se, hvordan han formåede at forblive glad under alle omstændigheder. Vi indså til sidst, at han var seriøs i sin organisation af L'Étoile.
Han arbejder hårdt i det fem-etagers Gæstehus, støvsuger, renser badeværelserne, skifter sengetøj, vasker tøj, hænger det op til tørre og stryger pudebetræk!
Og mens han gør alt dette, synger, pifter og smiler han og ser glad ud for at se den næste bølge af gæster komme om eftermiddagen. På en eller anden måde formår han endda at bage friskt brød hver dag, forberede en lækker huslavet suppe til hver aften og planlægge og forberede en fantastisk middag med flere retter, designet til de sultne vandrere og cyklister, der besøger hans Gæstehus.
Vores ophold hos Philippe var lige så varmt og indbydende. Han er uformel, graciøs og blid, og vigtigst af alt, han sørger for, at hver gæst bliver behandlet som sin eneste gæst. Vi var omkring 15 ved bordet under vores ophold. Naturligvis hjalp vi med at rydde op og gøre opvasken i hans smukke køkken med udsigt over haven.
Sproget er ikke en barriere, når maden begynder at komme. Vi var blandt belgiske og franske gæster, talte flamsk, fransk og nogle få engelske ord, men vi formåede at grine, samtale og nyde en usædvanlig samhørighed i den amerikanske kultur. I det mindste kunne vi lære navnene på vores spisevenner hver aften, og med dem, der var villige til at prøve en samtale på engelsk, kunne vi lære meget om deres familier, deres arbejde og deres liv.
Jeg har altid været flov over ikke at tale et fremmedsprog, og aldrig så meget som da jeg lærte, at disse belgiske gæster havde lært engelsk ved at se Sesame Street på tv!
Jack og Lisette var et interessant par, der talte lidt engelsk, men var meget generte og stille. De kommer til Philippe hvert år og tilbringer en uge i roen på L'Étoile. En dag foreslog Philippe, at vi skulle tage til Puy en Velay med ham for at købe forsyninger. Vi accepterede hans tilbud med begejstring, og han sagde så, at Jack og Lisette også ville komme med. Vi var glade for muligheden for at lære dem bedre at kende.
Morgenen kom, og vi hastede alle for at hjælpe Philippe med at gøre rent og forberede middagen, så vi kunne tage af sted sent på dagen. Omkring kl. 10 steg vi alle ind i varevogn og begyndte vores shoppingtur til byen. Efter hvad der syntes at være kort tid, stoppede Philippe i en middelalderlig landsby kaldet Pradelles. Vi gik ned ad de brostensbelagte gader blandt velholdte gamle stenhuse, der ligger langs de pæne gader.
Det har altid slået os, at der ikke må være affald i Frankrig, da landsbyerne var så velholdte og rene. Vi har aldrig set skrald, graffiti eller tegn på mangel på respekt eller økonomiske vanskeligheder.
På Loubaresse, siddende på den udendørs terrasse med udsigt over dalen, følte vi, at vi så den anden ende af verden. Fuglene sang og fløj fra træ til træ, køerne græssede fredeligt på bakken overfor os, en kat dovnede sig i solen på en terrasse lige under vores udsigt, og maden var for lækker til at blive beskrevet ordentligt.
Philippe afholdt sig fra at drikke vin for at kunne køre os sikkert tilbage på de snævre veje, så vi kunne nyde eftermiddagen med at spise og drikke som vi ville. Vi mødte et tysk par ved det nærliggende bord. De var gået på pension i en lille landsby i Loubaresse-dalen og følte sig helt integreret i deres franske miljø. Det er en by fra det 12. århundrede, der er blevet restaureret og er meget velholdt.
Vi gik til Klosteret Notre Dame des Neiges, der ligger 3 km fra La Bastide Puylaurent, og besøgte de imponerende vinkældre med deres massive tønder. Det var den sidste stop på vores besøg den dag.
"Bedstemor, jeg vil bare tilbage til Philippe, vågne om morgenen og spise brød!" Disse ord blev sagt af min 12-årige barnebarn kort efter vores tilbagevenden fra et perfekt ophold i Frankrig. Vi tilbragte al vores tid på L'Étoile med vores kære ven Philippe Papadimitriou. Naturligvis var jeg lidt bekymret over at tage på en rejse til et ukendt sted i den franske landsby med min gode ven og kollega-vært, Judy Jacobs, og mit 12-årige barnebarn, Tyler.
Jeg havde planlagt at tilbringe hele de to uger det samme sted. Jeg kendte ikke Philippe personligt, selvom vi havde udvekslet e-mails i over et år og et halvt. Mine venner og min familie mente, at jeg tog en stor risiko ved at organisere et udveksling med denne mand, jeg slet ikke kendte. I begyndelsen havde jeg planlagt at flyve fra Oregon til Paris og tage derefter tog til La Bastide, men andre overtalte mig til at leje en bil for at have en mulig flugtvej, hvis det skulle være nødvendigt. I sidste ende ville det ikke have været nødvendigt.
Strawberry Mountain Inn B&B, Linda Harrington, Prairie City, Oregon (Kort)
Tidligere feriehjem med en have ved Allier-floden, L'Etoile Gæstehus ligger i La Bastide-Puylaurent mellem Lozère, Ardèche og Cévennes i Sydfrankrigs bjerge. Ved krydset af GR®7, GR®70, Stevenson-stien, GR®72, GR®700, Regordane måde (St Gilles), GR®470 Kilderne og kløfterne ved Allier, GRP® Cévenol, Ardèche-bjergene, Margeride. Mange ruter til rundvandringer og dagsudflugter med vandreture og cykelture. Ideelt til et afslappende ophold og vandreture.
Copyright©etoile.fr