Strawberry Mountain Inn Store prærier i Vesten

Mellem Stillehavet og Rocky Mountains ligger en smuk lille landsby ved navn "Prairie City". Her, med en betagende udsigt til "Strawberry Mountain", troner Linda og Bill Harringtons vidunderlige Bed & Breakfast majestætisk.

Hele atmosfæren og omgivelserne er indbegrebet af det amerikanske vesten: den vidtstrakte prærie, imponerende nationalparker, små westernbyer, store ranches med tusindvis af kvæg og naturligvis de vilde bjerge, der huser hjorte, egern, bjørne og meget mere... Et helt ideelt sted til en uges afslappende ferie. Her er utallige vandrestier og rig mulighed for ørred- og laksefiskeri i de vilde floder, som i øvrigt stadig tiltrækker håbefulde guldgravere.

Linda fortæller passioneret om sin region, mens hun sidder komfortabelt i stuen, hvor et smukt kvartflygel fra 1934 indtager sin plads. Lige overfor, gennem det enorme panoramavindue, åbner prærien og bjergene sig; en fuldstændig fantastisk udsigt, som også kan nydes fra balkonen, hvor man kan slappe af i en klassisk gyngestol.

Jeg ankom for blot to dage siden til det amerikanske vesten og lider stadig en smule af jetlag – 9 timers tidsforskel kan mærkes. Allerede klokken 5 om morgenen er jeg lysvågen og klar til at tage på opdagelse i den lille by.

Byen består af en hovedgade med en kirke, det lokale handelskammer og et par snese små, smukt dekorerede forretninger. Her ligger også en gammel benzinstation, hvor en vaskeægte cowboy allerede er i gang med at tanke sin pick-up. Alt er stille på denne tid af døgnet, og det er skønt at indsnuse den helt specielle, fredfyldte atmosfære, der kun hersker tidligt om morgenen. Det meste har stadig lukket, lige med undtagelse af bageriet, som har åbent fra kl. 5 til 20 – en lang arbejdsdag.

Gennem vinduet kan jeg se, at bageren er travlt optaget af at lægge sidste hånd på en enorm kage bestilt af den lokale laksefiskeklub, som tæller omkring hundrede medlemmer. Bageren er utroligt imødekommende, ligesom de fleste andre amerikanere her, og jeg nyder min morgenkaffe forud for en dag, der bliver spækket med oplevelser.

Blot 5-6 km fra Prairie City, højt oppe på et bjerg, ligger søen Magone Lake. Stedet er så rent og vildt, at vi meget vel kunne risikere at spotte en bjørn eller en elg. Der er desuden adskillige vandrestier af både en halv og en hel dags varighed. Området er absolut et besøg værd, og man får lyst til at blive meget længere for for alvor at fordybe sig i naturen.

På vores B&B bor Linda, Bill og Aneta, som har været her i tre måneder. Aneta er fra Polen og er kommet til USA via en organisation, der giver studerende fra Østeuropa mulighed for at tilbringe flere måneder i Canada og USA. Hendes midlertidige arbejdstilladelse giver hende mulighed for at træne sit engelske og få sig en ægte livserfaring. Hun er dynamisk, frivillig og fuld af spændende projekter. Polens nylige optagelse i EU er lovende; man mærker tydeligt denne energi og fremdrift igennem Aneta.

Judith, Lindas gode veninde, driver også et B&B med bare to værelser... og hvorfor ikke?! Hendes mand, Alan, er indbegrebet af en rigtig cowboy: stort bæltespænde, bredt smil og et ægte Marlboro-udseende. Den perfekte cowboy i damernes øjne. Altid cool og med masser af stil. Vi mødtes med ham i går aftes på en country-restaurant i John Day, en lille by der ligger 8 miles vest for Prairie City.

Bøfferne på restauranten "Snafflebit" er fuldstændig gigantiske, og det samme gælder salaterne! Det er udelukkende de lokale, der kommer her: cowboys, brandmænd, politibetjente og jægere. Her vrimler det med store, robuste mænd, og stemningen er utrolig venlig og hjertevarm. Alans smil vidner om den dybe glæde, disse landmænd føler ved at leve og ånde for deres kultur under den åbne himmel.

Allerede kl. 7.30 mødes vi ved en indhegning langs vejen mod Boise, Idaho. Vejret er fantastisk – som det har været hver eneste dag siden min ankomst. En let tåge dækker prærien, men de første solstråler bryder allerede igennem. Nede mod bjergene skimter vi en enorm sort masse bevæge sig mod os; det er det unge kvæg, der, drevet frem af cowboys, nu skal transporteres mod nye horisonter.

"Hej Philippe!" råber Jim, Alans søn, oppe fra sin hest. Jim er en utrolig venlig og opmærksom fyr, og på trods af sin store bygning og sit rå udseende tager han absolut ikke sig selv for højtideligt. Han er altid afslappet og storsmilende – længe leve Amerika! Fem lastbiler ankommer præcis til tiden en efter en for at laste de omkring 250 kvæg. Her kender alle hinanden: Bill, Jim, Alan, Brian og gamle Jack med sin hund og en hat, der stadig er beskidt af mudder fra sidste sæson. Det er en ren mandeverden, og læsningen af de unge kalve forløber hurtigt og effektivt. Efterfølgende tæller både lastbilchaufførerne og de lokale cowboys dyrene og udveksler tal på små stykker papir. Vi befinder os for alvor i hjertet af cowboy-land!

Senere på aftenen venter Jim Woomer på os i Prairie Citys lokale saloon, "Shoshoni Winds". Baren er enorm for en lille by som Prairie City; langstrakt og dekoreret med omkring tredive udstoppede hoveder af hjorte, bjørne og elge. Det er det faste mødested for jægerne. Her tager Jim imod os med et stort smil og er mere end villig til at dele ud af al den information, vi har brug for, for at berige Strawberry Mountain Inns hjemmeside. Jim er nemlig områdets store ekspert, når det kommer til mountainbike-ruter. Han ejer selvfølgelig selv en topmoderne mountainbike.

Over et par store lokale fadøl går snakken livligt mellem Bill (B&B-ejeren), Jim (friluftseksperten), Aneta (den polske praktikant) og mig selv – amatørjournalist i 8 af årets måneder og gæstehusejer i de resterende 4. Endnu en gang slår det mig, at det er præcis denne form for livets skole, der interesserer og motiverer mig allermest. I aften var det Jim, der var læreren.

"Kender du Larry McGraw fra Hancockville?" Larry bor alene i et præfabrikeret hus, som man bestiller to uger i forvejen og får leveret på en lastbil. Larry trives fantastisk, hvor han er. Han er en mand i midten af 70'erne, dedikeret amatørfotograf og gartner, men frem for alt er hans hjemmelavede æblemost fuldstændig vidunderlig. Mosten, der serveres i små metalkrus, er presset af æbler fra forskellige træer, blandet med stor omhu og ekspertise – lidt ligesom en god vin.

Han er en vaskeægte karakter, som jeg med største fornøjelse kunne have tilbragt en hel uge sammen med, blot for at lytte til hans historier og falde ind i hans langsomme rytme. Bag sit moderne hus har han en gammel, rustik hytte, hvor alt står præcis som i gamle dage. Gulvbrædderne knirker, og det gamle tapet afslører fordums atmosfære i soveværelset. Midt i rummet troner en åben pejs, udstyret med gamle strygejern og stakke af tidsskrifter fra en svunden tid, alt sammen inden for rækkevidde af hans klassiske gyngestol. Her om foråret, indlejret mellem køkkenhaven, æbletræerne og denne autentiske "guldgraver"-hytte, er stedet i sandhed et lille paradis.

Lørdag tog vi alle fire (Stacy, Lindas datter, Tylor, Stacys søn, Aneta og jeg) over til Judith og Alans pragtfulde ranch. Her ventede tre ATV'er på os, og vi fræsede af sted over prærien i retning mod Strawberry Mountain. Herude forstyrrer motorlarmen ingen vandrere, for der er simpelthen ingen mennesker, udover et par vildfarne kvæg, der kigger forundret på os. Det er netop disse maskiner, nutidens cowboys bruger til at samle deres kvæg. Hesten er stadig i brug, men i dag er det primært til mere specifikke opgaver.

Søndag morgen tog Linda os med ud til en varm kilde i en naturskøn, lille dal, hvor et gammelt kursted rummer et udendørs svømmebassin fyldt med strømmende, svovlholdigt varmt vand. Vejret var fortsat strålende, hestene græssede fredeligt på engen lige ved siden af, og de historiske bygninger omkring os hensatte os til en helt anden tidsalder. Der var ikke et øje udover os i dette lille paradis. Jeg lod bare tiden passere, trygt omgivet af mine gæstfrie værter. Det er i sandhed vidunderligt at leve herude!

Strawberry Mountain Inn B&B, Prairie City, Oregon, USA - Kort