    
|
Auberge Siroua På vejen til Høje Atlas
|
   
|
Fra taxa til taxa, jeg når Taliouine fra Zagora via Agdz, Ouarzazate, Taznakht på vejen til Agadir. Denne transportmetode er meget effektiv og billig. Man skal bare finde et sted foran for ikke at blive syg i svingene, når vi kommer op i bjergene (især i Peugeot 504 stationcars).Mellem Taznakht var vi 12, altså 4 pr. bænk. Jeg sad foran med chaufføren, der holder rattet, hans nabo, der skifter gear, og den berbermusik, der strømmer ud af disse gamle kassettebånd, som alle gør os tålmodige. Uanset hvad, selvom der er mange trafikulykker i Marokko, er vi alle i Allahs hænder. Så lad os komme videre, livet fortsætter...
Ankommet ved et tilfælde til Taznakht på markedets dag, bliver jeg straks opslugt af en stemning, der er værdig til de bedste film eller de bedste Tintin. En halv times ventetid for min næste taxa (den tid det tager at fylde), en mulighed for at trække vejret lidt og især for at nyde en lækker tagine til 20 dirham på terrassen af en lille bistro midt i souken blandt tæppehandlere.
Endelig Taliouine, Auberge Siroua ligger i en lille gade til venstre på hovedavenue. Jeg går gennem den store glasdør, og her er jeg igen i mit andet møde med Mohammed Gheris, ejeren, og hans to venner Monssef, kunstneren, og Hamid, filosoffen. De tre sidder komfortabelt i denne store restaurant og diskuterer verden over en te og småkager. Tre personligheder, som jeg har haft meget glæde af at dele måltider, ture og besøg med. Jeg var lidt som d'Artagnan, der sluttede sig til de tre musketerer.
Mohammed, som kaldes "Med", er både vært og universitetsprofessor i Marrakech. Han bor i storbyen med sin kone Samia og sine to børn. Han har en moderne og åben vision af Marokko. Jeg ville se ham som uafhængig journalist, han har mange ligheder med min far: nysgerrig, uden fordomme, integritet og lidt naiv. Jeg satte virkelig pris på hans invitation!
Monssef er en ægte karakter! Kunstner og intellektuel, han fører os ind i en lidt surrealistisk verdensopfattelse. God kammerat, han vil ledsage os i nogle dage på vores rejse. Hamid, derimod, siger ikke meget, han er ældre og udstråler en vis ro, som om han giver plads til de unge... At gå med os er nok for ham, og han har jo så mange venner i Marrakech, efter at han har været receptionist på et stort hotel i Ouarzazate.
Malgrede, tørken, er dalene omkring Taliouine meget grønne, og livet i de små landsbyer er meget aktivt. Der er altid mange børn, der leger, og kvinder, der arbejder; deres smil og venlighed berører mig ved hvert møde. Nogle mænd, der sidder på en caféterrasse, inviterer mig til at dele deres couscous.
Vi følger små grusveje, vi går fra landsby til landsby ved at krydse floden på vadestedet. Der vasker tre kvinder deres tøj, og en mand passerer med sin muldyr. Efter picnicket, i skyggen af mandeltræer i blomst på en terrasse med udsigt over dalen, viser Mohammed os en meget smuk lille synagoge og en gammel, forladt kasbah, der blot venter på at blive restaureret, og straks er planerne i gang...
På vej til Marrakech stopper vi i Taznakht hos en ven, antikvitetshandler. Indgangen til hans hus er skjult bag et stort hængende tæppe; et magisk sted, hvor kun venner af venner drikker te. Meget stolt af sin seneste opdagelse viser antikvitetshandleren os en berber djellaba fra det 19. århundrede, som er værdifuld. Her er gæstfriheden ægte, "kunstig turisme" har ikke forurenet relationerne mellem mennesker.
Et par km efter Ouarzazate findes der en lille vej til højre, der fører os til Ait Ben Haddou. En meget imponerende kasbah, der dækker hele den ene side af bakken. Her kender Mohammed ejeren af hotellet "La Kasbah", som ligger lige overfor med en fantastisk udsigt over de historiske monumenter. En stor turistattraktion par excellence, med mange små butikker på den hovedgade, der sælger souvenirs og antikviteter til turister fra hele verden. Abderrahmane Tebbou, ejeren, inviterer mig til at blive de sidste to dage af min rejse i Marokko på hans rummelige hotel. Meget venlig, men for travlt optaget, jeg vil ikke få mulighed for at se ham meget. Det bliver to dage med hvile og transit mellem Afrika og Europa.
Før vi krydser de høje bjerge, stopper vi hos Ahmed & Catherine til te og småkager. Dette fransk-marokkanske par har åbnet et skønt værelse til leje på bjergsiden. Vi sidder komfortabelt på terrassen med en fantastisk udsigt over dalen. Indendørs er det pænt og meget behageligt, en lille charmerende indre gård fører til værelserne.
Mohammed Gheris har virkelig sans for gæstfrihed, og vi tilbringer sammen 4 vidunderlige dage i Marrakech. Hele hans familie har hjertet på rette sted, og jeg har stor fornøjelse af at være i selskab med dem alle. Saloua (Mohammeds søster) og Samia, som jeg mødte i køkkenet og som forkælede os med deres lækre retter samt deres tilstedeværelse.
Mohammeds og Salouas far er oberst på pension og kender godt til hele Nordafrikas historie. Vi tager afsted med ham i diskussioner om Egypten og nationaliseringen i 1956 af Nasser. En vigtig dato i min familie, da min bedstefar på det tidspunkt mistede hele sin formue på få timer, før han rejste til Belgien. Han ejede Hotel de Paris i Kairo; et stort prestigefyldt palads, hvor intellektuelle og forretningsfolk mødtes. En atmosfære fra tredserne, som man stadig kan mærke, når man går rundt i gaderne i Kairo og Alexandria.
To gader længere bor en anden ven: Khalid, som vi vil besøge Medina og de skjulte og mystiske steder i Marrakech med. Mængden her skræmmer ikke de storke, der bygger deres reder fredeligt i højderne. Khalid fortæller mig om sine 17 år i Canada og sin kommende rejse til Jakarta i Indonesien, hvor hans veninde, arkitekten, venter på ham. Han er en yderst interessant fyr, som vi har haft spændende diskussioner med!
Næste morgen giver Mohammed mig tid til at mødes på Handelsuniversitetet i Marrakech for at tale med sine studerende om min vision for virksomheden og "L'Etoile". En halv time i hver af de to klasser gjorde det muligt for mig at dykke ind i en anden verden og se i hvilken grad min mening er sammenhængende. Eleverne er åbne og interesserede. Spørgsmålene vælter ind, og man mærker straks deres motivation og energi for at åbne sig mod verden. Endnu engang har jeg tilbragt et meget berigende øjeblik takket være min vært!
Auberge Siroua, Taliouine, Provinsen Taroudant, Marokko - Kort 
Tidligere feriehjem med en have ved Allier-floden, L'Etoile Gæstehus ligger i La Bastide-Puylaurent mellem Lozère, Ardèche og Cévennes i Sydfrankrigs bjerge. Ved krydset af GR®7, GR®70, Stevenson-stien, GR®72, GR®700, Regordane måde (St Gilles), GR®470 Kilderne og kløfterne ved Allier, GRP® Cévenol, Ardèche-bjergene, Margeride. Mange ruter til rundvandringer og dagsudflugter med vandreture og cykelture. Ideelt til et afslappende ophold og vandreture.
Copyright©etoile.fr