Familievandring på Cévennes-stien

Det var i den anden halvdel af august, at vi besluttede at tage af sted som familie, med vores to børn på 17 og 14 år, for at "vandre" i Cévenol. Umiddelbart fangede ideen om at rejse med rygsæk, gå fra hytte til hytte, os. Det var første gang for os. Ideen blev initieret af en ven, der er vandrer, som fortalte os om sine vandreeventyr og fik vores mund til at løbe i vand.

Men hvor skal vi tage hen? Det var det første problem, der syntes svært at løse, da kravene var omfattende: en vandretur gennem et land, der hverken er for fladt eller for bjergrigt, hvor vi har en god chance for at få godt vejr uden at det bliver for varmt; ideen om en rundtur tiltalte os mere end en lang lige strækning, og desuden havde vi slet ikke lyst til at gå langs veje, selv ikke landveje. Meget hurtigt faldt valget på Cévenol, en stor vandresti (GRP), der for os fremstår som DEN gode kompromis: vandringer på cirka 15 km om dagen på markerede stier i en stadig intakt og bevaret natur.

Så er vi af sted! Opvarmning på 8 km. Afgang i sit eget tempo mod Saint Laurent les Bains, forbi klosteret Notre-Dame des Neiges. Blød opstigning på næsten 6 km i let kuperede landskaber, derefter et ret stejl nedstigning til Saint-Laurent-les-Bains på 2 km, forbi et gammelt udsigtstårn. Indkvartering i hytten "Den Blå Kat", hvor vi kun bliver en nat.

De seriøse ting begynder. Retning mod Montselgues. Terrænet er meget kuperet, og det er fantastisk at se, hvor meget vegetationen ændrer sig afhængigt af højden og terrænets orientering: skove af kastanjetræer efterfulgt af store hedeområder, der giver en fantastisk dyb lilla udsigt. Derefter en stille landskabsbillede, der fører os gennem landsbyerne Laval-d'Aurelle og Ourlette. Længere fremme, halvvejs, en lille picnic ved kanten af det klare vand i en meget kold flod.

Det er præcis på dette tidspunkt, at det bliver vanskeligt, og den følgende opstigning får dig til at fortryde stoppet, der uundgåeligt har kølet dine muskler ned, når du står over for to betydelige højdeforskelle, der fører os fra 700 til 1100 meter over havets overflade. Vandet slipper hurtigt op, men heldigvis passerer vi Pradon, hvor to unge mennesker på ferie venligt genopfylder os. Ankommet til Montselgues, en meget stille landsby, bliver vi varmt modtaget i den etapehytte, hvor et solidt måltid venter os (som vi vil tage sammen med et par fra Sauternais, der rent faktisk går den samme rute som os, og som vi vil møde igen ved næste stop) samt en god, reparerende nat.

En lang nedstigning fører os til foden af landsbyen Thines, som ligger på sin klipperne top. Et stop der gør godt og giver os mulighed for at fylde op med drikkevand ved fontænen (i virkeligheden kommer der så meget iltet vand fra gravens vandhane, at det er uklart). Derefter er der en ny opstigning gennem en skov af korkeg og duftende fyrretræer, som fører os til næsten 900 meters højde. Her tager vi en del af en gammel romervej for derefter at nedstige til Dépoudent, hvor Monsieur Chat venter os i sin hytte (sovesal).

Et uforglemmeligt stop. Et meget "rustikt" sted med en terrasse under en pavillon og en fantastisk udsigt over Chassezac-dalen, samt en "ægte" velkomst fra denne 70-årige mand, der gerne vil lade dig smage en lokal ret som kylling med kastanjer, en tomatsalat direkte fra hans have, hans kiwier eller andre blommer, og en hjemmelavet vin…

Dagens program: nedstigning, en lang nedstigning med nogle ret stejle og stenede sektioner: ikke altid let at gå på, da der nogle steder er risiko for at vriste en ankel. Men vi vil dog passere gennem Saint-Jean-de-Pourcharesse, hvis kirke har fem klokketårne, hvoraf fire ikke har nogle klokker! Da vi ankommer til Chambonas, har vi passeret halvdelen af den vandretur, vi ønskede at gennemføre. Derfor vælger vi at hvile en dag i denne lille landsby, der domineres af sit slot, og tilbringer to nætter i værelset "Les Sources" (Gîtes de France nr. 206), som har alt det komfort og en meget behagelig swimmingpool. Det er en skam, at de ikke tilbyder middag, da de første butikker ligger 2,5 km væk, i Les Vans…

Vi har gjort klogt i at hvile, da denne etape er hårdere. Efter Les Vans stiger det over mere end 4 km med en højdeforskel på 400 meter op til Brahic. Derefter falder det temmelig godt: 300 meter mindre på 2,5 km, hvoraf 150 meter på mindre end 1 km. Her er den lille flod meget fristende til en picnic... Trods alt har vi allerede gået næsten 9 km. Men ligesom før er det svært at komme i gang igen, især fordi det stiger meget: 250 meters højdeforskel på lidt over 1 km. Det bliver varmt. Så meget, at vandet begynder at bekymre os; vi har kun en liter tilbage (for fire personer, det er lidt!).

Heldigvis er det hårdeste overstået, og vi finder en fredelig nedstigning over to kilometer. Og her bekræfter undtagelsen reglen: mens vi aldrig har haft problemer med at finde vand, og folk nogle gange endda tilbyder os vand spontant, spørger vi, da vi ankommer til Safrenière, et barn, der leger i sin have med en dejlig pool foran, hvor en fantastisk SUV holder, om hans forældre er hjemme, og om de kunne fylde vores vandflasker med vand fra hanen. Overraskelse: Hans mor forsikrer os om, at vandet fra hanen er forurenet, at de ikke havde nok flaskevand til at sælge os nogen, og at det bedste ville være at returnere til Les Vans for at købe noget! Men selvfølgelig, min gode dame, det er derfra, vi kommer, vi skal tilbage…

Vi fortsætter selvfølgelig vores vej, som afsluttes med en smuk opstigning for at nå frem til den charmerende hytte La Pauze, hvor vores værtinde, Madame De Roo, en dynamisk kvinde, der driver sit hus med ægte mesterhånd, venter på os. Efter at have fået oplysninger, viste det sig, at vandet fra hanen i området ikke var forurenet. Så vi vil glemme vores træthed (og Safrenière) ved poolen i selskab med de to meget venlige hunde fra huset. Om aftenen skal vi spise ved værtindens bord, som virkelig er det værd!

Efter en morgenmad, der står mål med modtagelsen, genoptager vi "vejen". Så snart vi har passeret den omgivende mur af ejendommen, bliver vi informeret. Det er sportsligt! Det stiger og stiger: vi går på mindre end 6 km fra en højde af 420 til 880 m! Med ret fysiske sektioner. Men indsatsen er det værd, for set fra oven er observatoriet en virkelig fornøjelse. Her kan man se Cévennes og Ardèche, så langt øjet rækker, med Château d'Aujac i bunden, et fantastisk middelalderligt monument.

Når vi har passeret denne fantastiske udsigt, er udfordringerne ikke forbi. Det forbliver ret anstrengende, da vi skal ned til 320 meters højde (altså 560 meters højdeforskel) på mindre end 4 km for at nå bredden af Cèze. Stedet er så smukt, at det er værd at stoppe et godt stykke tid og tage en picnic, og derefter, medmindre du er taget af sted meget tidligt, skal du sætte turboen i gang for at nå frem i tide til ikke at misse toget. Det ville være en skam ikke at nyde de landskaber, der venter dig på resten af turen. Trods alt er vi på ferie, og der er et tog kl. 18:40, der bringer dig sikkert tilbage, gennem en landskab, som kun vandrere virkelig kan værdsætte til fulde. Familie Magis