- Champ-slottet (34km) -
- Chambonas (48km) -
- Chasseradès (10km) -
- Châteauneuf-de-Randon (31km) -
- Cheylard-l'Evêque (19km) -
- Génolhac (40km) -
- La Bastide-Puylaurent (0,5km) -
- Notre-Dame-des-Neiges Kloster (3,5km) -
- La Garde-Guérin (16km) -
- Chassezac-kløfterne (15km) -
- Langogne (20km) -
- Les Vans (48km) -
- Loubaresse (25km) -
- Luc (8km) -
- Mende (46km) -
- Pont-de-Montvert (45km) -
- Pradelles (27km) -
- Prévenchères (9km) -
- Le Puy-en-Velay (65km) -
- Saint Laurent-les-Bains (8,5km) -
- Thines (34,5km) -
- Villefort (23,5km) -
- Castanet-slottet (23km)
Cévennes, der strækker sig over flere departementer (Lozère, Gard, Ardèche og en lille del af Hérault), udgør et emblematisk bjergområde i det sydlige Centralmassiv. Disse bjerge, formet af århundreders landbrug, dyrehold og menneskets historie, beskyttes i dag af Cévennes Nationalpark, et naturområde med en sjælden mangfoldighed, anerkendt som Biosfærereservat og klassificeret som UNESCO-verdensarv for sine kulturlandskaber inden for middelhavets agropastoralisme.
Cévennes' bjergtoppe tilbyder spektakulære panoramaer, selvom de er relativt beskedne i højden (Mont Lozère når op til 1.699 meter og Mont Aigoual til 1.567 meter). Disse bjergkamme, der ofte er tørre og blæsende, er kendetegnet ved deres heder og store klippeformationer. Causses – enorme kalkstensplateauer som Causse Méjean og Causse Noir – veksler med dybe dale, der er skåret ud af floder som Tarn og Jonte. De dybe dale i Cévennes, gennemskåret af snoede floder som Gardon, huser kastanjeskove, anlagte terrasser og typiske landsbyer. Disse landskaber vidner om menneskets hårde arbejde for at tæmme et ofte barskt miljø.
Margeride og Gévaudan, to emblematiske regioner i Centralmassivet, er områder præget af skønheden i deres landskaber, rigdommen af deres kulturarv og de legender, der omgiver dem. De ligger hovedsageligt i Lozère, men strækker sig ind i Cantal og Haute-Loire, og adskiller sig ved deres landlige karakter og stærke forbindelse til naturen.
Margeride, et vidtstrakt granitplateau, der ligger mellem 800 og 1.500 meter over havets overflade, er en vild og velbevaret region. Landskabet, der skifter mellem fyrreskove, græsgange og granitformationer, tilbyder ideel ro for naturelskere. Margeride er et landbrugsområde, hvor kvægavl dominerer, og de kulinariske specialiteter afspejler denne arv. Retter baseret på oksekød eller lam, svampe og kartofler – som er grundingrediensen i den berømte aligot – er et absolut must. Gévaudan, en tidligere historisk provins, der primært svarer til det nuværende Lozère, er især verdenskendt for legenden om Udyret fra Gévaudan ("La Bête du Gévaudan").
Aubrac-plateauet, der ligger i 1.000 til 1.400 meters højde, er resultatet af gammel vulkansk aktivitet og en istid, der har formet dets dale og klippelandskaber. Dette territorium udmærker sig ved sine åbne vidder strøet med granitblokke, små gletsjersøer og stendiger. De uendelige græsgange, der bruges til kvægavl, er et af Aubracs største symboler. Årstiderne fremhæver skønheden i dette landskab: om vinteren er plateauet dækket af sne, mens foråret farver engene med vilde blomster, især narcisser og påskeliljer. Sommeren er præget af kvægets sommergræsning, hvor Aubrac-køerne trækker op på de højere liggende enge, og efteråret byder på mystisk tåge og gyldent lys. Aubrac er et paradis for botanikere med endemiske arter som gul ensian og vilde påskeliljer. Hvad angår dyreliv, huser plateauet mange rovfugle, hjorte og indimellem ulve fra de omkringliggende regioner.
Tanargue, også kaldet "tordenbjerget" på grund af sin keltiske oprindelse (Tan for torden, og Argo for bjerg), er et bjergmassiv beliggende i den sydlige del af Ardèche. I krydsfeltet mellem Cévennes og Ardèche-plateauet skiller dette område sig ud med sine storslåede landskaber, sin enestående biodiversitet og sin rige kulturarv. Massivet er i dag beskyttet af den regionale naturpark Monts d'Ardèche. Biodiversiteten er særligt rig her og rummer en varieret fauna (rovfugle, vildsvin, hjorte, oddere) samt en mangfoldig flora med flere endemiske arter.
Vivarais, en tidligere historisk provins i det franske kongerige, svarer i dag til en del af Ardèche og den sydlige del af Haute-Loire. Dette område ligger godt gemt i Centralmassivet og kendetegnes ved sine meget varierede landskaber – fra vulkanske højsletter til dybe kløfter – såvel som sin rige historiske og kulturelle arv. Det er et sted, hvor århundredgamle traditioner, spiritualitet og uspoleret natur mødes. Vivarais er domineret af højtliggende plateauer, som eksempelvis Vivarais-Lignon, der deles mellem Haute-Loire og Ardèche. Disse store åbne vidder brydes af vulkanske bjergtoppe (sucs), herunder Mont Mézenc og Mont Gerbier de Jonc – kilden til floden Loire – der giver anledning til fantastiske udsigtspunkter.
Skovene, bestående af bøge-, ege- og fyrretræer, dækker en stor del af territoriet. På højsletterne vidner hedearealer og græsgange om en lang tradition for landbrug og kvægavl. Vivarais spillede også en central rolle under den protestantiske reformation. Camisardernes modstandskamp i det 17. århundrede, særligt i de nærliggende Cévennes-bjerge, har efterladt et varigt åndeligt og kulturelt aftryk i regionen.
Allier-kløfterne, der ligger mellem Haute-Loire og den sydlige del af Auvergne, er nogle af de mest vilde og spektakulære naturlandskaber i Frankrig. De er skåret ud af floden Allier – en af Europas sidste store vilde floder – og tilbyder en bred vifte af panoramaudsigter, en enestående økologisk rigdom og en bemærkelsesværdig kulturarv. Dette vilde naturområde er en særdeles populær destination for udendørsaktiviteter, dyreobservation og for at gå på opdagelse i de autentiske, gamle landsbyer. Kløfterne strækker sig over omkring 60 kilometer mellem byerne Langeac og Prades. Floden snor sig forbi stejle klipper af basalt og granit og skaber herved en dyb og indsnævret canyon, hvor det strømmende vand gennem årtusinder har formet bløde sving og naturlige sandstrande.
Chassezac-kløfterne (Gorges du Chassezac) ligger i det sydlige Frankrig og er et utroligt spektakulært og yndet udflugtsmål, primært i Ardèche-regionen. Kløfterne er skabt af floden Chassezac, en biflod til Rhône, som bugter sig gennem storslåede og meget forskellige landskaber. De strækker sig over cirka 10 kilometer på grænsen mellem departementerne Ardèche og Lozère, og er indrammet af stejle kalkstensklipper, der nogle steder rejser sig mange snese meter i vejret. Disse dybe kløfter er omgivet af storslåede klippeformationer, grønne middelhavsskove og en flora, der er helt unik for området, hvilket skaber rammerne for en fabelagtig biodiversitet.











