Alliers kilder på Moure de la Gardille

Alliers kilder på Moure de la Gardille i Lozère

Toppen af Moure de la Gardille og panoramaudsigtEn mystisk søgen på Gardilles hemmelige skråninger

Toppen af Moure de la Gardille, der knejser stolt i 1.503 meters højde, rejser sig som en mineralsk vagtpost vest for La Bastide-Puylaurent. Denne vindblæste bjergkam er et sandt paradis for vandrere, der søger åbne vidder, samt jægere og samlere af enhver slags. Det er et enormt og storslået, tavst no man's land, som omfatter de 10.000 vidtstrakte hektar af den store statsskov, der engang tilhørte Mercoire-abbediet, og hvor mindet om fortidens cisterciensermunke stadig svæver. I disse højland bliver reliefferne overraskende blide, tegnet af en lang, panoramisk bjergkam, hvorpå GR®7 majestætisk snor sig — den berømte fjernvandrevej, der forbinder Vogesernes tinder med Pyrenæernes stejle toppe.

Allier ved LaveyruneFra dette naturlige udsigtspunkt er panoramaet for vandrere simpelthen spektakulært, næsten svimlende. Mod nord og øst fanger øjet uhindret Mont Mézencs vulkanske profil, de vilde kurver i Ardèche-bjergene og Charpal-søens mørke vande. Mod syd udfolder geografien sig i to parallelle bjergkæder, der strækker sig så langt øjet rækker: Goulet-bjerget, der dominerer i forgrunden, og som en majestætisk baggrund Mont Lozères nøgne bjergkamme, der spærrer horisonten som en uoverstigelig mur.

Vi befinder os her på Frankrigs sande tag, kun et stenkast fra Alliers spæde kilder, hvis vand utrætteligt vil strømme mod Loire, og fra Chassezacs kilder, som heftigt vil slutte sig til Rhône. På siderne af Goulet-massivet udspringer også Lot-flodens kilder, som efter en lang rejse mod vest vil udmunde i Garonne. Alene for beruselsen af denne betagende udsigt er opstigningen hver en dråbe sved værd (forudsat, selvfølgelig, at det lunefulde Cévenner-vejr tillader det!).

Vandskellet mellem de barske Cévenner og det hemmelighedsfulde Margeride krydser dette nøgleområde fra ende til anden, beliggende præcis på grænsen mellem to store afvandingsområder: Rhône-Middelhavet på den ene side og Loire-Bretagne på den anden. Kommunens hydrografiske netværk bliver derved exceptionelt tæt — et sandt sølvhårnet gennemstrømmet af et utal af krystalklare bække og valats (et typisk Cévenner-udtryk for en dybt indskåret bæk). På Loire-Bretagne-siden haster den unge Allier-flod afsted for at nå de storslåede kløfter udhugget i dens navn, før den blander sit vand med Loires, mens de sydlige bifloder styrter i kaskader mod Chassezac for at ende deres tumultariske løb i Ardèches arme.

Toppen af Moure de la Gardille og panoramaudsigtPå jagt efter den første vandstrøm under bøgetræerne

Men i dag er genstanden for vores søgen en helt anden, nærmest mystisk: Vi leder efter Alliers oprindelige kilde. Vi ønsker med spænding at opdage denne allerførste vandstrøm, dyppe vores hænder i den og smage den, med samme inderlighed, som man drikker af Loires officielle kilde, når man plasker i det klare vand fra den berømte bachat i den rustikke stald på Mont Gerbier de Jonc.

Tre hundrede meter længere oppe, efter en krævende opstigning for læggene, når vi den stenede bjergkam, der skridt for skridt vil føre os til Moure de la Gardilles eftertragtede top. Landskabets vilde og tidløse skønhed forbløffer os ved hvert skridt; undervejs, mens vi bryder bjergets dæmpede stilhed, møder vi desuden omkring tredive glade vandrere ledsaget af tre pakæsler med tunge lædertasker.

Allier ved LaveyruneVed foden af Moure, ved en diskret forgrening, fortæller et beskedent fyrretræsskilt — tydeligvis håndudskåret af en entusiast — os, at kilden ligger blot 150 meter derfra, forsigtigt holdt uden for hovedruten, gemt på Chasseradès' stejle skråning. Vi fortsætter til fods, på vagt. Allerede ved den første hældning ændrer bjergets fysiognomi sig radikalt: det snævrer pludselig ind for at danne en slags fugtig kløft, der næsten dramatisk dykker ind under den mørke og beskyttende hvælving af en tyk skov af århundredgamle bøgetræer.

På et tykt tæppe af visne, rustrøde blade, der knaser under vores såler, ser vi den pludselig: en skrøbelig og lille vandstrøm, der genert pibler ud i en lille mosgroet pøl. Solen, der trænger igennem løvtaget, leger skjul, og kaster gyldne glimt gennem bladene, som rystes kraftigt af vinden i højderne. Synet er i sin rå enkelthed gribende: Her er den mægtige Allier-flod, netop født af jorden, sårbar og ren. Men er det præcis den kilde, vi har ledt efter siden i morges?

Toppen af Moure de la Gardille og panoramaudsigtIfølge noterne i vores vandreguide burde der være en smuk emaljeret mindeplade til at fejre det vanvittige eventyr af tre frygtløse unge mænd fra Langeac, som i 1992 gik hele Alliers løb til fods, fra deres by i Haute-Loire til netop dette punkt, efter en tolv dages rejse. Uanset om det gælder Loire, Nilens mysterier eller Mekongs vidder, har kildernes præcise og ubestridte placering altid vakt debat mellem geografer og lokalbefolkning. Vi ville gerne have undgået denne form for akademisk forvirring, men vi må konstatere, at der ikke er spor af den berømte emaljerede plade her, sandsynligvis opslugt af tiden eller stjålet.

Derimod er der på den massive stamme af en knudret bøg en mærkelig indskrift, malet i samme strålende gule farve som sti-markeringerne, der angiver "ALLIR", med et manglende eller bevidst udeladt "E" (eller "R"). Er der tale om en banal stavefejl efterladt af en distraheret stifinder, eller er det det oprindelige ord på den lokale occitanske dialekt? Mysteriet forbliver intakt og bidrager til stedets charme. En kilometer længere fremme, hvor vi følger den nye flod, ankommer vi endelig foran en lille dæmning af rå beton, indviet i 1995 af borgmesteren i Chasseradès for at indfange en del af dette dyrebare vand.

Denne rige vandredag slutter på en særlig varm note, især da vi beslutter at forlænge den i fremragende selskab over et glas. Siddende på terrassen gør vi tilfældigt bekendtskab med to udmattede, men lykkelige kvindelige vandrere, der går den mytiske Stevenson-sti (GR®70) fra Le Monastier-sur-Gazeille til udkanten af Saint-Jean-du-Gard. De fortæller os med stor entusiasme om pensionatet L'Étoile, der ligger lidt længere nede, i hjertet af La Bastide-Puylaurent.

Allier ved LaveyruneDen store laks' mirakuløse tilbagekomst og GR®470-eposet

Stedets ejer synes at have efterladt dem et uudsletteligt indtryk: en mand, halv græker, halv belgier, en formidabel musiker i sin fritid og en ægte eventyrer i sjælen. Philippe Papadimitriou beskrives som en moderne cowboy med en legendarisk frimodighed, der ikke uden en vis provokerende drilagtighed praler med kun at have læst fem bøger i hele sit liv. Han er unægtelig en mand af felten, en klippe, som uden tvivl kunne oplyse os om denne berømte kildes indviklede historie.

Vi beslutter derfor, drevet af nysgerrighed, at gøre holdt hos ham på vejen tilbage. Kæmpen fra L'Étoile byder os velkommen med sine store lyse øjne og et oprigtigt overrasket blik på vores spørgsmål: "Alliers kilde? Om jeg kender den? Nej. Men hvad betyder det egentlig i sidste ende?". Han har ret. Denne enkle og skrøbelige vandstrøm opdaget under de gamle bøgetræer er mere end rigeligt til at nære vores fantasi. Om det er den officielt godkendte kilde eller den sande hydrografiske oprindelse, betyder i sidste ende intet. Solen skinner, luften i Lozère er opkvikkende, landskabet er pragtfuldt, og livet er skønt.

Allier ved Masméjean og dens første strømmeMens Alliers vande tiltrækker vores blik, vrimler dens bredder også med liv. Diskrete sumpbævere og europæiske bævere, flodernes utrættelige arkitekter, er blandt de fascinerende arter, der kan observeres langs vandløbet, som har en af de rigeste og bedst bevarede biodiversiteter i Frankrig. Under overfladen er fiskebestanden særlig varieret og rigelig, og huser i sine hvirvler spættede bækørreder, stallinger og frygtindgydende gedder.

Imidlertid overskygges dette idylliske billede af en smertefuld økologisk virkelighed: Den uhæmmede udbredelse af store vandkraftdæmninger i Loire-bassinet i forrige århundrede har ført til den næsten totale forsvinden af den legendariske Allier-laks (Salmo salar). Flere menneskelige faktorer forklarer dette voldsomme fald, men der har i årevis været udfoldet utrættelige og ofte frivillige bestræbelser på at forsøge at genindføre denne mytiske fisk, det sande emblem for en tusindårig kultur- og fisketradition.

Siden slutningen af 1990'erne har der været iværksat modige og omfattende restaureringskampagner for at tilskynde og lette den naturlige tilbagekomst af denne store vandrefisk. Disse initiativer omfatter især etablering af fisketrapper for at lette deres passage under opstigningen, omhyggelig rehabilitering af gydepladserne (reproduktionshabitaterne) og en mere stringent forvaltning af de akvatiske økosystemer. Parallelt hermed er der også opstået genudsætningsprogrammer for kunstigt at understøtte den vilde bestands skrøbelige dynamik.

Allier ved LaveyruneDisse kolossale bestræbelser begynder langsomt men sikkert at bære frugt: Der er i de senere år igen blevet rapporteret om pragtfulde laks, der sejrrigt svømmer op ad flodens strøm. Situationen er dog stadig på et kritisk punkt; en streng bevarelse af deres gydehabitater og en upåklagelig vandkvalitet i Allier er absolut afgørende for at garantere denne emblematiske arts langsigtede overlevelse.

Dette dyrs bedrift indgyder respekt: Allier-laksen har desuden den absolutte rekord for den længste migration i Vesteuropa, idet den tilbagelægger næsten 1.000 kilometer fra Atlanterhavet til dens gydepladser i Haute-Loire. Som et eksempel registrerede tællestationen i 2018 389 modige laks, der krydsede fisketrappen i Vichy — et foruroligende fald sammenlignet med et gennemsnit på 677 individer over de foregående fem år. For at arten kan betragtes som levedygtig og varig i floden, anslår forskerne, at mindst 2.000 voksne laks skal lykkes med at svømme op ad floden hvert år under ynglesæsonen.

For dem, der ønsker at ledsage vandet på dets lange vej mod dalen, er GR®470, også kendt under det fortryllende navn "Allier-kløfternes sti", en storslået fjernvandrerute. Denne sportslige og vilde rute, der er næsten 200 kilometer lang, går dristigt mod flodens strøm helt fra byen Brioude i Haute-Loire til dens vugge på Moure de la Gardille. Denne vandrerute gør det muligt at krydse landskaber af enestående variation, hvor man dykker fra svimlende basaltkløfter ned i tætte og mystiske skove, mens man passerer gennem maleriske, karakterfulde landsbyer. En uforglemmelig rejse tæt på en af de sidste store vilde floder i Europa.