Toppen af Moure de la Gardille, der knejser 1.503 meter over havets overflade, ligger vest for La Bastide-Puylaurent. Det er et sandt paradis for vandrere, jægere og samlere af enhver slags – et enormt og storslået ingenmandsland, der omfatter 10.000 hektar af den enorme skov fra det gamle kloster Mercoire. Her er landskabet blidt og formet af en lang panoramisk højderyg, hvor GR®7-stien løber. Dette er den berømte langdistancevandresti, der forbinder Vogeserne med Pyrenæerne, og som er blandt de mest kendte i Frankrig.
Fra toppen er udsigten ganske enkelt spektakulær. Mod nord og øst kan blikket fange bjergtoppen Mézenc, bjergområdet Haute Ardèche og Charpal-søen. Mod syd strækker to parallelle bjergkæder sig så langt øjet rækker: Goulet i forgrunden, og i baggrunden Mont Lozères tinder, der spærrer for horisonten. Vi befinder os her på toppen af Frankrig, ikke langt fra Alliers kilder, der løber mod Loire, samt Chassezacs kilder, der munder ud i Rhône. På skråningerne af Goulet-massivet udspringer også floden Lot, som til sidst løber ud i Garonne. Alene for dette storslåede panorama er opstigningen det hele værd (forudsat at vejret er med en!).
I dag er vores mål dog lidt anderledes: Vi er på udkig efter Alliers kilde. Vi ønsker at finde denne allerførste vandstråle og smage på den, ligesom når man forfrisker sig med klart vand fra et "bachat" i stalden ved Mont Gerbier de Jonc, hvor Loire udspringer. Tre hundrede meter længere oppe når vi den bjergryg, der vil føre os til toppen af Moure de la Gardille. Landskabets vilde skønhed er bjergtagende; undervejs møder vi omkring tredive vandrere ledsaget af tre pakæsler.
Ved foden af Moure, ved en udfletning, fortæller et beskedent, håndskåret fyrretræsskilt os, at kilden befinder sig 150 meter "uden for ruten" på Chasseradès-siden. Vi fortsætter til fods, for allerede ved den første stigning snævrer bjerget ind og danner en kløftlignende form, før det dykker ind under bøgeskovens mørke løvtag.
På et tæppe af visne blade og med årvågne blikke får vi pludselig øje på en tynd strøm af vand, der pibler ned i et lille vandhul. Solen leger i vandet, og dens reflekser glimter gennem løvet, der svajer i vinden. Synet er slående: Her er Allier, netop født. Men er det nu også den kilde, vi leder efter?. Ifølge vores vandreguide burde der være et smukt emaljeskilt her til minde om tre unge mænd fra Langeac, som i 1992 vandrede op langs Allier fra deres hjemby til dens kilde på tolv dage.
Uanset om det gælder Loire, Nilen eller Mekong, har flodkilders præcise placering altid skabt debat. Vi ville gerne have undgået denne form for forvirring, men der er absolut ingen spor af det berømte skilt at se her. Til gengæld er der på stammen af et bøgetræ malet en inskription med samme gule farve som ruteafmærkningerne, der lyder "ALLIR" – med et manglende eller mærkværdigt "R" i slutningen. Er det en stavefejl eller en lokal dialekt? Mysteriet forbliver uløst. En kilometer længere fremme ankommer vi endelig til en lille cementdæmning, der blev indviet i 1995 af borgmesteren i Chasseradès: Det er den allerførste konstruktion på Allier-floden. Og det berømte skilt befinder sig rent faktisk her.
Dagen slutter på en meget positiv note, ikke mindst fordi vi tilbringer aftenen i fremragende selskab. På en terrasse har vi mødt to vandrere, der går på Stevenson-stien (GR®70) fra Le Monastier-sur-Gazeille til Saint-Jean-du-Gard. De fortæller entusiastisk om gæstehuset L'Étoile, der ligger i La Bastide-Puylaurent.
Stedets ejer har gjort et stærkt indtryk på dem: Han er halvt græker, halvt belgier, musiker og fritidseventyrer – en vaskeægte karakter. Philippe Papadimitriou er en moderne cowboy, der med et glimt i øjet praler af kun at have læst fem bøger i hele sit liv. Han er en "mand af marken", der utvivlsomt kunne kaste lys over kildens historie for os.
Vi beslutter os derfor for at lægge vejen forbi ham på turen tilbage. Kæmpen tager imod os med sine store, lyse øjne og et overrasket udtryk: "Alliers kilde? Om jeg kender den? Nej. Men hvad spiller det for en rolle?". Han har fuldstændig ret, den kloge græker. Denne simple vandstrøm under bøgetræerne er mere end rigeligt for os. Om det er den "officielle" eller den "sande" kilde, er af mindre betydning. Solen skinner, Lozère er storslået, og livet er skønt.
***
Vandskellet mellem Cévennerne og Margeride krydser dette område, som ligger mellem to store afvandingsområder: Rhône-Middelhavet og Loire-Bretagne. Som følge heraf er kommunens hydrografiske netværk meget tæt og gennemskåret af utallige bække og "valats" (et lokalt ord fra Cévennerne for en dyb bæk), såsom Rieufrais- eller Gouttes-bækken. På Loire-Bretagne-siden løber Allier gennem kløfterne af samme navn for derefter at munde ud i Loire, mens de sydlige bifloder strømmer mod Chassezac og ender deres rejse i Ardèche på Rhône-Middelhavet-siden. Denne overflod af vand har muliggjort opførelsen af en dæmning i Puylaurent, men den udgør også en betydelig klimarisiko. Området er nemlig jævnligt udsat for kraftig nedbør (de såkaldte Cévenol-episoder), som forårsager oversvømmelser. Lad os afslutningsvis huske på, at det er vest for La Bastide, nær Moure de la Gardille i den tidligere kommune Chasseradès, at Allier udspringer. Det er præcis her, at den første vandstrøm fra denne 420 kilometer lange flod ser dagens lys.
Bæverrotter og bævere er blandt de arter, man kan observere langs Allier, som er en flod med en rig biodiversitet. Fiskebestanden er særligt varieret og rummer arter som ørred, stalling og gedde. De mange dæmninger langs Loire har dog ført til en næsten total udryddelse af Allier-laksen (Salmo salar). Flere faktorer forklarer denne tilbagegang: manglen på, eller uhensigtsmæssige, fisketrapper, faldende vandgennemstrømning, tilmudring af gydepladser, faldende indhold af opløst ilt, stigningen i den gennemsnitlige vandtemperatur samt ulovligt fiskeri. Heldigvis har der i årevis været ydet en stor frivillig indsats for at genintroducere denne mytiske fisk, der ligger til grund for en årtusindgammel kulturtradition.
Siden slutningen af 1990'erne er der blevet iværksat restaureringskampagner for at fremme laksens tilbagevenden til Allier. Disse initiativer omfatter blandt andet etablering af anlæg, der letter fiskenes passage, genoprettelse af levesteder og en streng forvaltning af de akvatiske økosystemer. Der er desuden blevet lanceret udsætningsprogrammer for at understøtte bestandens vækst. Disse bestræbelser begynder at bære frugt, og i de senere år er der igen rapporteret om laks, der svømmer op ad floden. Situationen er dog stadig sårbar; en streng bevarelse af deres habitat og vandkvaliteten i Allier er fortsat altafgørende for at sikre overlevelsen af denne ikoniske art.
Allier-laksen har i øvrigt rekorden for den længste migration i Vesteuropa. I 2018 passerede 389 laks fisketrappen ved Vichy, sammenlignet med et gennemsnit på 677 i de fem foregående år. For at arten skal være levedygtig i floden, anslår man, at mindst 2.000 voksne individer skal svømme op ad strømmen hvert år i gydesæsonen. I løbet af de sidste tyve år blev de højeste antal registreret i 2003 og 2015, hvor der blev talt omkring 1.200 laks. Ifølge Allier-laksens beskyttelsesforening er de største forhindringer for migrationen fortsat Poutès-dæmningen i Haute-Loire (på trods af visse forbedringer), Lorrains-dæmningen i Nièvre (som forsyner sidekanalen til Loire), samt den øgede tilstedeværelse af rovdyr som maller og skarver, der har etableret en koloni nedstrøms for Vichy.
GR®470, også kendt som stien langs Allier-kløfterne, er en storslået langdistancevandrerute. Den følger flodens løb fra Brioude i Haute-Loire til Moure de la Gardille. Denne knap 200 kilometer lange rute går gennem meget varierede landskaber, fra imponerende kløfter og tætte skove til maleriske, karakteristiske landsbyer.