Kilderne af Allier på Moure de la Gardille
|
|
Kilderne af Allier på Moure de la Gardille |
|
Toppen af Moure de la Gardille, der når op på 1503 m, ligger vest for La Bastide-Puylaurent. Det er et sandt paradis for vandrere, jægere og samlere fra alle samfundslag—et stort no man's land i storslået natur, der omfatter 10.000 hektar af den enorme skov fra det gamle kloster Mercoire. Her er landskaberne bløde, formet af en lang panoramalinje, der følges af GR7, den store vandresti, der forbinder Vosges med Pyrenæerne, og som er blandt de mest berømte i Frankrig.
Fra toppen er udsigten spektakulær. Mod nord og øst kan man se Mézenc, Haute Ardèche og Charpal-søen. Mod syd strækker to parallelle bjergkæder sig så langt øjet rækker: Goulet i forgrunden og baggrunden udgøres af Mont Lozères toppe, der spærrer horisonten. Vi sidder på toppen af Frankrig, ikke langt fra kilderne til Allier, der flyder mod Loire, og Chassezac, som munder ud i Rhône. På skråningerne af Goulet-massivet findes også kilderne til Lot, som har til hensigt at nå Garonne. Kun for denne panoramaudsigt er opstigningen værd (kun i godt vejr!).
Men i dag er vores mål lidt anderledes: vi søger kilden til Allier. Vi vil opdage denne første vandstråle og drikke det, ligesom man drikker ved Loire og sprøjtede sig med klart vand fra et "bachat" i Gerbier-stalden. Tre hundrede meter højere oppe når vi ryglinjen, der fører os til toppen af Moure de la Gardille. Skønheden i landskabet tager os med storm, og på vejen krydser vi vejen med tredive vandrere, ledsaget af tre byrderne.
Ved foden af Moure, ved gaffelpunkterne, finder vi et beskedent fyrretræsskilt, håndskrevet, der angiver kilden 150 m "uden for ruten", på Chasseradès-siden. Vi fortsætter til fods, for straks på den første skråning snævrer bjergen ind til en tilsyneladende kløft, der dykker under den mørke loft af bøgeskoven.
På et tæppe af døde blade, med øjnene skarpe, ser vi pludselig en strøm af vand, der flyder ind i en lille dam. Solen leger i vandet, og skinnerne blinker gennem det bevægende løv i vinden—synet er betagende: her er Allier, lige født. Men er det virkelig kilden, vi søger? På vores topoguide er der en smuk emaljeskilt, der angiveligt skulle være her, til minde om eventyret fra tre unge fra Langeac, der i 1992 vandrede op ad Allier fra Langeac til dens kilde på tolv dage.
Uanset om det drejer sig om Loire, Nil eller Mekong, har der altid været kontroverser om de præcise kilder. Vi ville gerne undgå denne form for forvirring, men her er der ingen spor af skiltet. Derimod er der på stammen af et bøgetræ en malet inskription i samme gule farve som stiens mærker, der angiver "ALLIR", med et endeligt "R". Stavefejl eller lokal dialekt? Mysterie. En kilometer længere fremme når vi endelig til en lille cementdæmning, indviet i 1995 af borgmesteren i Chasseradès: det er den første struktur på Allier. Skiltet er der.
Denne dag slutter på en meget positiv note, især da vi forlænges i godt selskab. På terrassen mødte vi to vandrere, der vandrede Stevenson-stien (GR70) fra Monastier-sur-Gazeille til Saint-Jean-du-Gard. De taler entusiastisk om B&B L'Étoile i La Bastide-Puylaurent.
Ejerens indtryk var stærkt: halvt græsk, halvt belgisk, musiker og eventyrer i sine fritimer—en ægte karakter. Philippe Papadimitriou er en moderne cowboy, der skryder af kun at have læst fem bøger i sit liv. En "markens mand", der uden tvivl kunne informere os om kilden.
Vi beslutter at stoppe hos ham på vej hjem. Den kæmpestore mand byder os velkommen med sine store, klare og overraskede øjne: "Kilden til Allier? Kender jeg den? Nej. Men hvad betyder det?" Han har ret, godt set af grækeren. Strømmen af vand under bøgetræerne er mere end nok for os. Den "officielle" kilde, den "ægte"? Lidt ligegyldigt. Solen skinner, Lozère er pragtfuld, og livet er smukt.
***
Vandopdelingen mellem Cévennes og Margeride passerer gennem dette område, som ligger mellem to store vandskel: Rhone-Middelhavet og Loire-Bretagne. Som følge heraf er den hydrographiske netværk i kommunen meget tæt, med mange bække og valats (et cévenol udtryk for en dyb bækje), såsom Rieufrais-bækken eller Gouttes. På Loire-Bretagne-siden går Allier sammen med kløfterne af samme navn, og derfra til Loire, mens sidestreamene fra syd flyder mod Chassezac og ender deres rejse i Ardèche, i Rhone-Middelhavet. Denne rigdom af vand har muliggjort bygningen af en dæmning i Puylaurent, men den repræsenterer også en væsentlig risiko, da området regelmæssigt bliver ramt af kraftige regnskyl, nogle gange cévenol episoder, der forårsager oversvømmelser. Lad os huske, at det er vest for La Bastide, nær Moure de la Gardille, på den gamle kommune Chasseradès, at Allier har sin kilde—her fødes den første strøm af vand fra denne 420 kilometer lange flod.
Bækkene og bæverne er blandt de arter, der kan observeres langs Allier, en flod rig på biodiversitet. Fiskebestanden er særligt varieret, inklusive arter såsom ørreder, skygger og gedder. Dog har tilstedeværelsen af mange dæmninger på Loire ført til den næsten totale udryddelse af Allier-laksen (Salmo salar). Flere faktorer bidrager til dette: fraværet eller utilstrækkeligheden af fiskepassager, faldende vandstand, tilslutning af gydepladser, faldende iltindhold, stigende gennemsnitstemperatur og ulovlig fangst. Heldigvis er der i mange år blevet gjort en indsats af frivillige for at forsøge at genintroducere denne mytiske fisk, der er grundlaget for en årtusind gammel kulturtradition.
Siden slutningen af 1990'erne er der blevet iværksat restaureringsindsatser for at fremme laksens tilbagevenden til Allier. Disse initiativer inkluderer oprettelsen af strukturer for at lette deres passage, restaurering af levesteder og forvaltning af akvatiske økosystemer.
Der er også blevet gennemført genopfyldningsprogrammer for at øge laksens bestand. Disse bestræbelser bærer frugt, og der har været rapporter om laks, der svømmer op ad floden de seneste år. Det skal dog bemærkes, at situationen forbliver skrøbelig, og bevarelsen af deres levesteder og livsvilkår i Allier er afgørende for at sikre overlevelsen af denne ikoniske art.
Allier-laksen har den ære at have den længste migration i Vesteuropa. I 2018 passerede 389 laks Vichy-passet, mens gennemsnittet for de fem foregående år var 677. For at sikre artens levedygtighed i floden anslås det, at der kræves mindst 2.000 voksne passerer pr. opstigning.
I de sidste tyve år er de højeste rekordpassager blevet registreret i 2003 og 2015, med omkring 1.200 laks. Ifølge Allier-laksens beskyttelsesforening er de vigtigste hindringer for migration dæmningen i Poutès i Haute-Loire, på trods af forbedringer, niveauet eller dæmningen i Lorrains i Nièvre (til fodring af den laterale kanal til Loire), samt tilstedeværelsen af rovdyr som catfish og skarv, hvis koloni har etableret sig nedstrøms Vichy.
GR470, også kaldet stien gennem Alliers kløfter, er en fantastisk langdistancevandresti, der følger Allier fra Brioude i Haute-Loire til Moure de la Gardille. Den cirka 200 kilometer lange rute krydser varierede landskaber, imponerende kløfter, tætte skove og karakteristiske landsbyer.
Tidligere feriehjem med en have ved Allier-floden, L'Etoile Gæstehus ligger i La Bastide-Puylaurent mellem Lozère, Ardèche og Cévennes i Sydfrankrigs bjerge. Ved krydset af GR®7, GR®70 Stevenson-stien, GR®72, GR®700 Regordane måde, GR®470 Allierskloften-stien, GRP® Cévenol Rundtur, Ardèche-bjergene Rundtur, Margeride Rundtur. Mange ruter til rundvandringer og dagsudflugter med vandreture og cykelture. Ideelt til et afslappende ophold og vandreture.
Copyright©etoile.fr