Chassezac-kanjonen i La Garde-GuérinDie Chassezac-Schlucht in La Garde-GuérinEl cañón del Chassezac en La Garde-GuérinIl canyon del Chassezac a La Garde-GuérinΗ χαράδρα του Σασέζακ στην Γκαρντ-ΓκερίνLe canyon du Chassezac à La Garde-Guérin

Chassezac-kløften i La Garde-Guérin

Chassezacin kanjoni La Garde-GuérinissäChassezac-kløften i La Garde-GuérinThe Chassezac canyon in La Garde-GuérinLa Garde-Guérin 的 Chassezac 峡谷Каньон Шассезак в La Garde-GuérinDe kloof van Chassezac in La Garde-Guérin
Chassezac-kløften i Lozère

Chassezac-kløften i Lozère 1Chassezac er en fransk flod, der løber gennem departementerne Lozère, Gard og Ardèche. Chassezac måler 84,6 kilometer. Den har sin kilde i Lozère-departmentet, cirka 20 km øst for Mende, på den vestlige skråning af Moure de la Gardille (1.503 m) i Margeride-bjergene, i den nordlige del af kommunen Saint-Frézal-d’Albuges. Kilden ligger tæt på Allier, der forsynes til Atlanterhavet og hvis kilde findes på den østlige skråning af Moure de la Gardille.

Chassezac begynder generelt at flyde mod syd, snor sig i en bred bue gennem kommunen Saint-Frézal-d’Albuges. Det danner den sydlige grænse for denne kommune med Belvezet over en afstand på cirka 2,6 km, hvor det tager en generel retning mod sydøst, som det holder indtil sit sammenløb. Nedstrøms passerer det gennem kommunerne Chasseradès, Prévenchères og Puylaurent. Jernbanebroene i Mirandol ligger umiddelbart opstrøms Chasseradès. Længere nede møder den Puylaurent vandkraftværket, der deles mellem kommunerne Prévenchères og La Bastide-Puylaurent. Dets tilbageholdelsesø er opdelt i to grene: Chassezac, der kommer fra nordvest, og Malaval-bækken, der kommer fra syd og ligger helt inden for Prévenchères.

Chassezac-kløften i Lozère 2Hovedbiflod til Ardèche, som den tilfører sine vand på højre bred, og er derfor en biflod til Rhône. Dens kløfter tilbyder spektakulære landskaber.

Faunaen i kløfterne er særligt varieret. Blandt fuglene yngler vandrefalken, en af de hurtigste rovfugle i verden, ofte i de stejle klipper, mens musvågen svæver over kløfterne på jagt efter bytte. Isfuglen, med sin farverige fjerdragt, observeres ofte nær floderne, hvor den fanger små fisk og vandinsekter.

Pattedyr som vildsvin og mård er almindelige i regionen. Vildsvinet lever af rødder, frugter og vegetation, mens mården, der er smidig og diskret, jager fugle og gnavere i underskoven. Nogle gange, i de højere klipper, er det muligt at se gemser, selvom de er mindre hyppige.

Kløfterne huser også en række krybdyr og padder, såsom okkelfleks, der ofte ses baskende på klipperne, og arter af frøer og salamandre, som lever i de fugtige områder. Desuden bidrager mange insekter, herunder sommerfugle, bier og guldsmede, til bestøvningen af planterne og balancen i økosystemet.

Floraen i Chassezac-kløfterne er lige så fascinerende. Middelhavets vegetation er dominerende, med emblematiske arter såsom den grønne eg (Quercus ilex) og Aleppofyr (Pinus halepensis), der trives på de solbeskinnede og tørre skråninger. Disse træer, sammen med buske som timian (Thymus spp.) og rosmarin (Rosmarinus officinalis), tilfører typiske aromaer til regionen og tiltrækker mange bestøvere.

Langs floderne og i de fugtige områder skaber vandplanter som nøkkeroser levesteder for vandfaunaen. Nogle sjældne og endemiske arter kan også findes i kløfterne, hvilket vidner om den unikke biologiske rigdom i denne region.

Chassezac-kløften i Lozère 3Chassezac strømmer gennem meget dybe granitkløfter (400 m) under den middelalderlige landsby La Garde-Guérin, i Cevennernes Nationalpark, 35 km øst for Mende og 40 km WSW for Aubenas. Omgivelserne er ekstremt vilde (ingen landsbyer, ingen veje synlige) og fortjener alene et besøg. På grund af sin geologi har vandforsyningen til dette sted altid været problematisk: den tynde overfladelag af trias sandsten tillader ikke en tilstrækkelig opbevaring og beskyttelse af vand i kontakt med det underliggende granit. Inden for Garde-Guérin var brøndene derfor forurenede om sommeren. På denne sæson eller i tilfælde af belejring tog slottscisterne, gravet i klippen til en meget stor dybde, over. En værdifuld ressource i middelalderen, blev regnvand betragtet som en ret, som herrerne erhvervede mod betaling.

Langt væk fra landsbyen havde kilderne stor betydning på grund af deres strøm og vandkvalitet indtil vandforsyningssystemet blev løst i 1938.

***

Chassezac-kløfterne blev dannet over millioner af år gennem erosionen fra Chassezac-floden. Denne proces begyndte i tertiærtiden, da regionen var underlagt store tektoniske bevægelser. Floderne har gravet i kalksten og sandsten, hvilket har skabt stejle klipper, huler og snoede løb, der stadig karakteriserer landskabet i dag. Den særlige geologi i regionen har formet ikke kun landskabet, men også habitatet og biodiversiteten.

Chassezac-kløften 4Menneskelig tilstedeværelse i regionen går tilbage til forhistorisk tid. Arkæologer har fundet stenværktøj og rester af lejre, især i klippehuler, hvilket indikerer, at jæger-samlerne har besøgt disse steder. I antikken blev regionen beboet af kelterne og senere af romerne. Romerne udviklede veje og infrastruktur, der lettede handelen og udvekslingen mellem de forskellige regioner af det, der i dag er Frankrig.

I middelalderen så regionen fremkomsten af befæstede landsbyer. La Garde-Guérin, beliggende på en klippe, blev etableret som et strategisk punkt for at overvåge de omkringliggende dale og kontrollere adgangen. Landsbyen udviklede en agrar- og håndværksøkonomi med en befolkning, der var afhængig af de naturlige ressourcer fra kløfterne. Tilstedeværelsen af munke og eremitter i regionen vidner om et stærkt åndeligt bånd til den omgivende natur.

Med ankomsten af den moderne tidsalder har regionen gennemgået økonomiske transformationer, især med landbrugets vækst og industrialiseringen. Dog er en stor del af befolkningen migreret til byerne, hvilket efterlod landsbyer, der gradvist er blevet svagere. I 1970'erne førte bevidstheden om vigtigheden af at bevare denne naturarv til bestræbelser på at beskytte kløfterne og fremme den lokale arv.

Fra 1980'erne begyndte Chassezac-kløfterne at tiltrække opmærksomheden fra natur- og udendørsaktivitetsentusiaster. Udviklingen af turistinfrastruktur, som vandrestier og klatreområder, har givet mulighed for at revitalisere den lokale økonomi, samtidig med at miljøet bevares. I dag er kløfterne anerkendt som et økologisk vigtigt sted og er en del af konserveringsinitiativer.

 

L'Etoile Gæstehus i Lozère

Tidligere feriehjem med en have ved Allier-floden, L'Etoile Gæstehus ligger i La Bastide-Puylaurent mellem Lozère, Ardèche og Cévennes i Sydfrankrigs bjerge. Ved krydset af GR®7, GR®70, Stevenson-stien, GR®72, GR®700, Regordane måde, GR®470 Allierskloften-stien, GRP® Cévenol Rundtur, Ardèche-bjergene Rundtur, Margeride Rundtur. Mange ruter til rundvandringer og dagsudflugter med vandreture og cykelture. Ideelt til et afslappende ophold og vandreture.

Copyright©etoile.fr