Slot Castanet - Juwel fra det 16. århundrede

Slot Castanet 1 I hjertet af Lozère, gemt i de grønne dale i Pourcharesses, står Slot Castanet, et juvel fra det 16. århundrede. Dets historie er vævet ind i tæppet af det franske landskab, hvor kastanjetræerne hersker og hvisker hemmelighederne fra fortiden.

Placering: Beliggende på en klippe overvåger slottet området omkring Villefort, en region der engang undslap Gévaudans greb for at komme under biskoppens beskyttelse fra Uzès. Herrerne fra Castanet, hvis ejendomme strakte sig helt til Garde-Guérin, svor troskab til biskoppen af Mende, deres vasal.

Slot Castanet 2 Jorden i Castanet, opkaldt efter den okzitaniske "chataîgner", er en stop for pilgrimmene fra Centralmassivet, som træder på Régordane-stien mod Saint-Gilles kloster. Det er også forbindelsen mellem Mende og Villefort via Soteirana, der slynger sig gennem dalene af Lot og Altier.

I dag bliver slottet, der engang var truet af floderne, nu kærkomment berørt af de rolige vande i Villefort-søen. Denne kunstige sø, født af menneskelig vilje og Villefort-dæmningen, var tæt på at gøre slottet til en af sine sunkne perler.

Toponymi: Castanet, et navn der vækker minder om frodige kastanjeplantager, er en levende hyldest til træet, der dominerer landskabet og bærer historierne fra dette feudalområde.
I historiens krinkelkroge står Castanet-mansen, et levn fra det 13. århundrede, måske endda ældre, forankret i Sankt Victorins menighed i Villefort. Under biskoppens beskyttelse fra Uzès var det underlagt Saint-Gilles kloster, et helligdom for fromme sjæle. Herren af Hérail, medherre til Garde-Guérin og trofast vasal af biskoppen i Mende, var dens beskytter. Mansen, et arv der har overlevet tidens gang, gav dens ejere den præstige ret til at være medherre af Garde-Guérin indtil 1550, da den faldt i hænderne på Robert Brun. Det var ham, der den 14. december 1571 overgav stafetten til Jacques d’Isarn fra Villefort.

Jacques d’Isarn, en visionær af sin tid, opførte allerede året efter Castanet-herrgården. Hans efterkommere, som kunstnere, udvidede og forskønnede dette mesterværk sten for sten. Det våbenskjold, han skabte, på en blå baggrund med et gyldent bånd, flankeret af tre besants og en lysende halvmåne, blev emblemet, der stolt pryder pejsen.

Slot Castanet 3 Med tiden, omkring 1684, mistede slottet sin glans i familien d’Isarns øjne. Jacques Joseph d’Isarn, arvingen, gift med Marie Suzanne de Valicourt, marquisinde af Villefort og underholdere for kongelige børn, forlod stedet for mere prestigefyldte horisonter.

I 1760 erhvervede Jean-Louis Baldit, en kendt advokat fra Villefort, slottet fra Louis-François d’Isarn, inklusive dets frugtbare jorder og tilknyttede bygninger. Men historien stoppede ikke her, for i 1784 blev Victorin Bonnet-Ladevèze, dommer i byen, den nye herre. Den Franske Revolution rystede den etablerede orden, og slottet, der blev national ejendom, blev solgt til Théodore Borrely og Joseph André de Villefort, efter at den tidligere ejer var blevet tvunget i eksil af de revolutionære uroligheder.

Slot Castanet 4 I 1932 åbnes et nyt kapitel i historien om Slot Castanet, da Joseph Piton bliver ejer, hvilket markerer begyndelsen på en familietid, der varer indtil 1960'erne. Det er en periode med ro, men også usikkerhed, da spøgelset af ødelæggelse hviler over slottet. Projektet for Villefort-dæmningen, der blev startet mellem 1956 og 1957, truede med at oversvømme en del af dalen, inklusive slottet. Heldigvis gav registreringen af slottet som et historisk monument i 1964 det en redningsbeskyttelse, der forhindrede dets forsvinden.

Under EDF's beskyttelse blev slottet overgivet til den interkommunale forening Villefort-Pourcharesses-Prévenchères, som dermed indledte et nyt kapitel i dets liv. Det vågnede til kulturen og blev en ramme for kunstudstillinger, der bød velkommen til kunstnere og nysgerrige indtil 1992. Derefter, fra 1993 til 1995, blev det udsmykket med de første kameraer, der var stille vidner til fotografiets udvikling.

I 1997 gav tre foreninger slottet nyt liv ved at skabe udstillinger, der fortæller om det daglige liv for indbyggerne i regionen i første halvdel af det 20. århundrede. Men i marts 2000 ramte skæbnen hårdt: en ødelæggende brand bragte slottet til tavshed. Det var først efter en restaurering, der blev afsluttet i 2006, at slottet genopstod fra asken, og åbnede sine døre for guidede besøg og udstillinger, takket være den interkommunale fællesskabs engagement for at bevare dette vidnesbyrd om historien.

Tidligere feriehjem med en have ved Allier-floden, L'Etoile Gæstehus ligger i La Bastide-Puylaurent mellem Lozère, Ardèche og Cévennes i Sydfrankrigs bjerge. Ved krydset af GR®7, GR®70 Stevenson-stien, GR®72, GR®700 Regordane måde, GR®470 Allierskloften-stien, GRP® Cévenol Rundtur, Ardèche-bjergene Rundtur, Margeride Rundtur. Mange ruter til rundvandringer og dagsudflugter med vandreture og cykelture. Ideelt til et afslappende ophold og vandreture.