Camisardkrigen i Génolhac

Krigene med Camisards 2 Den 24. juli 1702 blev abbeden du Chayla myrdet i Pont de Montvert. Esprit Séguier, lederen, vil blive taget og henrettet samme sted kort efter. Joany, tagdækker ved Plôs og tidligere soldat i hæren, er en del af opstanden i Pont de Montvert. Han bliver lederen af camisarden i Mont Lozère. Den 21. og 22. december 1702 myrder han garnisonen fra Prins de Conti i Génolhac i husene (blevet til kaserne for dragoner) med Leyris du Péras, protestanter der er emigreret til Schweiz.

Han genoptager sine angreb den 28. december 1702 og den 31. januar 1703 (dræber hele garnisonen i den såkaldte dragonkaserne, rue Basse). Den 13. februar angriber Marcilly med 600 mænd de 800 mænd fra Joany, som trækker sig tilbage til bredden af Gardonnette. Den 16. februar sætter Joany ild til kirken og 27 huse i Ribeyrette i Chamborigaud. Han myrder 26 personer. Den 26. sender M. de Julien 150 miquelets. Joany, advaret, trækker sig tilbage mod Vialas og Génolhac. Den 10. marts bliver Vialas plyndret og massakreret af M. de Julien. Joany ødelægger landsbyen L'Hôpital på Mont Lozère.

Krigene med Camisards 1 I 1704 er Castanet især kendt for at have hjulpet Joany, en anden camisard leder, i kampen mod de kongelige styrker. Deres samarbejde gjorde det muligt at gennemføre dristige angreb på de franske garnisoner, hvilket forårsagede betydelige tab for den kongelige hær. Man opdager hulen i Fau des Armes på Mont Lozère med sit arsenal.

En anden camisard leder, Roland, myrder de sidste katolikker, der er tilbage i deres hjem i Génolhac. Marskalken af Montrevel sender derefter 6 kompagni miquelets til Génolhac. Joany, advaret af sine spioner, trækker sig tilbage til Mont Lozère.

I september 1704 sætter Joany ild til kirken i Concoules og bortfører 300 får og 50 køer. Imidlertid henvender han sig til Montrevel, som giver ham en lieutenantstilling i den spanske hær. I 1705 deserterer Joany og bliver fængslet i Montpellier. Den 24. september meddeler Villars kongen, at han har pacificeret landet. I 1710 flygter Joany fra Montpellier. Han bliver arresteret og fængslet i Agde. Han flygter og vender tilbage til Génolhac. Bliver arresteret og ført mod Alais, forsøger han at flygte, men bliver skudt af folkene fra Sénéchas på den gamle bro ved Mas.

I 1723 decimerer en frygtelig pestepidemi Génolhac (130 ofre ud af 904 indbyggere), som i år vil blive fritaget for skatter. I 1779 sælger Prinserne af Conti deres jord i Génolhac til Claude François de Roche, som vil blive den første herre af den sidste feudale familie, samejer med Biskoppen af Uzès i Génolhac. I 1787 tillader Ediktet om Tolerance protestanter at praktisere deres tro. Center for dokumentation og arkiver fra PNC. Optagelser, oversættelser og skitser af Jean Pellet.

Abbeden du Chayla er en tragisk og emblematiske figur, der spiller en rolle i den tumultariske historie om camisards og den religiøse konflikt i Frankrig i begyndelsen af det 18. århundrede. Hans mord, der fandt sted den 24. juli 1702 i Pont de Montvert, markerer begyndelsen på en periode med stor vold og oprør for protestanterne, der kæmpede mod en hård undertrykkelse.
Som katolsk præst blev abbeden du Chayla også betragtet som en kontroversiel figur i denne sammenhæng. I stedet for at forblive uden for konflikten blev han set som en forsvarer af den kongelige magt, hvilket skaffede ham fjendskab fra nogle protestanter. Hans rolle i besættelsen af steder for tilbedelse og hans position til fordel for den kongelige myndighed har bidraget til at gøre ham upopulær blandt de lokale protestantiske samfund. Hans mord, betragtet som en reaktion på den brutale undertrykkelse udført af staten, satte gas i ilden og forværrede spændingerne mellem katolikker og protestanter. Det var en tragisk hændelse, der vidner om den desperate situation for protestanterne på den tid og de ekstremer, som nogle var villige til at gå for at forsvare deres tro og rettigheder.
Abbeden du Chayla nævnes ofte som en martyr i den protestantiske fortælling, men hans historie er også en illustration af kompleksiteten i forholdet mellem de forskellige religiøse fællesskaber på den tid. Hans mord blev ofte efterfulgt af en optrapning af volden og undertrykkelsen, der næret tilbagetrækningerne og angrebene fra camisarderne.

Huguenotter Séguier er kendt for sin rolle som leder blandt oprørerne. I begyndelsen af camisard oprøret personificerer han modstands- og udfordringsånden over for undertrykkelsen fra de kongelige myndigheder, der førte en hård undertrykkelsespolitik mod protestanterne. Hans figur bliver særlig central efter mordet på abbeden du Chayla i 1702, der markerer begyndelsen på en optrapning af volden mellem de to parter.
Som leder organiserer og fører Esprit Séguier adskillige militære handlinger mod de royalistiske styrker. Hans tilgang er ofte præget af guerillakamp, hvor han udnytter kendskabet til terrænet i Cévennes for at overraske og angribe de kongelige garnisoner. På trods af sin dedikation til sagen oplever hans kamp vanskelige og blodige vendepunkter. Desværre bliver hans essens i oprøret efterfulgt af en tragisk afslutning. Kort efter at have indgivet håb og mod til sine kammerater camisards, bliver han fanget af de royalistiske styrker.
I 1703 bliver han henrettet i Pont-de-Montvert, et sted der allerede er fyldt med symboler for protestanterne. Hans død symboliserer prisen for kampen for religiøs frihed på denne tid og anses ofte som en martyr for den protestantiske sag. Esprit Séguiers rejse forbliver et slående eksempel på camisardernes kampe, hvilket belyser desperationen, modet og tragedien, der er iboende i deres kamp for tro og frihed. Hans arv lever videre i historien om den protestantiske modstand i Frankrig, hvor han fortsat bliver set som et symbol på modstand og beslutsomhed.

Dragonnader Marcilly var involveret i undertrykkelsen af camisarderne, især da oprøret nåede sit højdepunkt. På det tidspunkt havde han kommandoen over kongelige tropper og spillede derfor en aktiv rolle i kampen mod de protestantiske oprørere. Et af de bemærkelsesværdige episoder i hans aktion er mødet med Joany, camisard lederen.
Den 13. februar 1703 angriber Marcilly, i spidsen for 600 mænd, Joany og hans styrker, som på det tidspunkt er i defensiv position. Det er en af de afgørende kampe i konflikten. Selvom han havde numerisk overtal, lykkedes det camisarderne, som havde fordele takket være deres kendskab til terrænet, at trække sig tilbage, men det militære pres på dem blev intensiveret på grund af Marcillys handlinger.
Marcilly repræsenterer derfor den kongelige autoritet, der forsøgte at få afsluttet camisardernes oprør for enhver pris. Hans handlinger, selvom de blev udført med en logik om orden og loyalitet over for kongen, afspejler også volden og traumerne fra denne periode. Ved at handle på denne måde illustrerer han tydeligt kløften mellem tilhængerne af monarkiet og camisarderne, der kæmpede for deres ret til religiøs frihed.

Huguenots Joany, der er hjemmehørende i Mont Lozère-regionen, begyndte sin karriere som tagdækker og tidligere soldat i den kongelige hær. Hans militære træning gjorde ham i stand til at forstå krigsstrategier, og denne færdighed var afgørende, da han blev bedt om at lede camisarderne mod den kongelige undertrykker. Joany er anerkendt for sit mod og sin karisma.
I 1702 fører han flere dristige angreb mod de kongelige garnisoner. For eksempel blev han berømt i december samme år for at have angrebet garnisonen fra Prins de Conti i Génolhac, hvilket påførte store tab og viste styrken og organisationen af hans tropper. Hans angreb var ofte præget af en skræmmende effektivitet, udnyttende sin viden om terrænet til sin fordel. Under dette oprør udmærkede Joany sig også ved sin evne til at samle folk omkring sig, hvilket forenede en række mennesker bag en fælles sag for religiøs frihed. Han var en inspirerende leder, der kunne galvanisere sine mænd selv i de mest desperate øjeblikke. Dog var Joanys kamp ikke uden vanskeligheder.
I 1705, efter adskillige sammenstød og en intensiveret undertrykkelse, blev han fanget og fængslet i Montpellier. Selvom han gentagne gange formåede at flygte, var prisen for sin frihed høj. Joanys historie er en fortælling om en mand dedikeret til en sag, men også en periode præget af vold og offer. Hans arv forbliver, da han betragtes som et symbol på den protestantiske modstand i Frankrig, og hans rejse illustrerer kampene for dem, der kæmper for deres tro mod undertrykkelse.

Krigene med Camisards 2 Castanet er en fascinerende og emblematiske figur fra camisardernes oprør i begyndelsen af det 18. århundrede. Han er en af de militære ledere, som dukkede op i denne periode med religiøse uroligheder i Frankrig, hvor protestanterne, især camisarderne, kæmpede mod den strenge undertrykkelse af deres tro.
Hjemmehørende i Languedoc bliver Castanet ofte beskrevet som en charismatisk leder, der formåede at samle mænd til sin sag. Inspireret af en brændende tro og en mærkbar modstand mod undertrykkelsen, engagerede han sig i kampen for protestanternes religiøse frihed. Hans mod og evne til at føre overraskelsesangreb mod de kongelige tropper gjorde ham til en frygtet og respekteret leder.
Castanets handlinger, ligesom dem fra andre camisarder, afspejler ikke kun ønsket om religiøs frihed, men også en modstand mod den undertrykkende autoritet. Desværre, ligesom mange andre ledere fra denne bevægelse, kunne han ikke undslippe den brutale undertrykkelse, der fulgte. Camisardernes kamp, hvor Castanet var en integreret del, er blevet en legende i protestantismens historie i Frankrig og efterladt et varigt arv, der vidner om de ofre, der er gjort i kampen for troens frihed.

Roland bliver ofte beskrevet som en ung mand fuld af passion og idealer. Hans karisma og mod gav ham hurtigt respekt blandt sine jævnaldrende i kampen for den protestantiske sag. Ligesom mange andre camisarder blev han drevet til oprør på grund af den stigende forfølgelse af protestanterne, særlig i Languedoc.
En af hans mest bemærkelsesværdige handlinger var hans deltagelse i angreb mod de katolske styrker, hvor han viste en dristig taktik og en strategisk sans i ledelsen af sine mænd. Han førte ofte razziaer, angrebede kongelige garnisoner og rettede sig imod dem, han betragtede som undertrykkere. Roland er også kendt for sin evne til at samle folk. Han var ikke kun en militær leder, men også et symbol på enhed for det protestantiske samfund i en tid, hvor desperationen truede med at splitte dem.
Marskal af Montrevel Historierne om hans bedrifter blev fortalt i landsbyerne, hvilket inspirerede andre til at slutte sig til kampen. Desværre, ligesom mange afroamerikanske ledere, fik Roland ikke en lykkelig skæbne. Hans modstand mod undertrykkelsen og de kongelige styrker skaffede ham problemer, og hans afslutning er ofte præget af den tragiske anonymitet, som mange helte fra denne periode er faldet i.

Marskal de Montrevel, hvis fulde navn er Claude de Villars, Marskal af Frankrig, er en bemærkelsesværdig figur i fransk militærhistorie, især i relation til de konflikter, der prægede begyndelsen af det 18. århundrede, herunder camisardernes oprør. Montrevel spillede en nøglerolle i undertrykkelsen af modstandsbevægelsen, især dem fra camisarderne, der kæmpede for protestanternes religiøse frihed.
Allerede i 1704 var Marskal de Montrevel ansvarlig for en stor militær operation i Languedoc for at knuse camisardernes oprør. Han befaledte tropper og førte kampagner for at jagte og bekæmpe oprørerne, som på det tidspunkt førte en intens guerillakrig mod den franske stat. Montrevel var kendt for sin militære disciplin og effektivitet, men hans metoder var også præget af en til tider overdreven brutalitet, hvilket vakte kritik. Hans strategi bestod i at føre militærpatruljer i konfliktzonerne, hvor han ofte brugte miquelet-compagnier, soldater fra regionen, til at spore de oprørere. Disse militærkampagner var præget af voldsom kamp, gengældelse og deportation af de befolkninger, der blev mistænkt for at støtte camisarderne.
Marskal de Montrevel lykkedes, i vid udstrækning takket være sin beslutsomhed og militære effektivitet, at nedkæmpe camisardernes bevægelse, men til en høj pris, både i menneskeliv og ødelæggelse. Hans berømmelse i undertrykkelsen af camisarderne har gjort ham til en kontroversiel figur, beundret af nogle for sin fasthed, men også kritiseret for brutaliteten i de anvendte metoder.

Tidligere feriehjem med en have ved Allier-floden, L'Etoile Gæstehus ligger i La Bastide-Puylaurent mellem Lozère, Ardèche og Cevennerne i Sydfrankrigs bjerge. Ved krydset af GR®7, GR®70 Stevenson-stien, GR®72, GR®700 Regordane måde, GR®470 Allierskloften-stien, GRP® Cévenol Rundtur, Ardèche-bjergene Rundtur, Margeride Rundtur. Mange ruter til rundvandringer og dagsudflugter med vandreture og cykelture. Ideelt til et afslappende ophold og vandreture.